Min vision for en veluddannet Frelsens Hær

• 

For nogle år siden så jeg nogle Tv-programmer, hvor man fulgte en skole i Jylland, der lå langt nede på ranglisten, når det gjaldt læringsresultater. Man mødte rektor, lærere og elever, og der blev sat fokus på enkeltelever, der havde svært ved at læse, skrive og regne. I løbet af 100 dage forvandledes skolen og nåede op på en topplacering, hvad angik læringsresultater.

De enkelte elever, man fulgte, forbedrede deres kunnen op til 70%, og deres selvtillid fik et enormt skub opad.

Skolen satte ind på flere områder. På fællesskabsområdet, hvor børnene på en dagsudflugt til en dyrepark blev sat sammen fra forskellige aldre og klassetrin, og her skulle fungere sammen i konkrete opgaver. Maden på skolen forbedredes, så det der blev serveret i kantinen blev sundt, groft og grønt, og de mange tomme kalorier blev taget ud. Der blev indkaldt til forældremøder, alle mobiliseredes, lærerne kom på kursus i et nyt læringssystem. Forældrene blev frivillige vikarer på skolen de dage, lærerne var væk osv.

Det centrale, som fik alt engagementet til at samles, var det nye læringssystem. Børnene blev testet, for at se hvordan de lærte bedst, og blev derefter inddelt i 4 grupper:

• Se
• Høre
• Gøre
• Røre

Undervisningen i klasserne blev differentieret og tilpasset de fire gruppers indlæringspotentiale. Nyt materiale blev produceret af lærerne selv, så der var aktivitet på alle niveauer. Man så også lærernes udmattelse, fortvivlelse, men også den enorme glæde og overraskelse, da de så, at tingene lykkes. Det var inspirerende at følge skolens udvikling igennem disse udsendelser.

Vores vision

Det jeg som del af Frelsens Hær ønsker at opnå er at vi finder læringsmoduler, hvor vi kan inspireres og udvikles gennem de indlæringsevner, vi har, til de job, til alle de områder, vi som Frelsens Hær dækker. Jeg ville ønske, at alle skal stå bedst muligt rustede på hvert sit område. Et ønske er, at soldater, officerer, ansatte, alle slags medlemmer, unge, voksne, ældre står godt udrustede til at møde dagens krav. Vi ønsker alle et levende gudstjenesteliv, engagerede kristne, der kan give et troværdigt vidnesbyrd i dagens samfund, vi som Frelsens Hær ønsker også socialt arbejde, der reflekterer vore grundlæggende værdier, og som yder tjenester på højt niveau.

I 1. Johannes 1.1 har vi en bibelsk beskrivelse af de her læringsmetoder:

Det som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord.

I dette vers fra Johannes brev finder jeg min vision for en veluddannet Frelsens Hær. Her er hele det vide spekter af vore sanser repræsenteret. Både de sanser, hvor vi er lidt på afstand som det at se og høre, og de mere nære sanser som at røre ved. Se og høre er kraftfulde sanser, der er bærende elementer i vort liv. Det er med de sanser som grundlag, at vi kan vidne i en retssag eller formidle en historie videre. Selv om de er kraftfulde og væsentlige, kan vi gennem dem holde en vis distance til tingene, til mennesker, til det, er sker omkring os. Derfor er de sanser, der rykker os nær ved tingene, nær til mennesker så væsentlige. Det at røre ved. Det nødvendiggør at vi involverer os med hele vort væsen, hele vort jeg.

Vort grundlag og vort fokus er Ordet, der var fra begyndelsen. Det var igennem det Ord, at verden blev skabt – det Ord der til alle tiden har været en skabende kraft, i begyndelsen skabte det, nu i dag skaber det og i fremtiden vil det skabe. Gennem Ordet, Jesus Kristus fandt vi frelse – det Ord der frelser til alle tider.

Min vision for en veluddannet Frelsens Hær er, at den altid vil holde livets ord i fokus, som grundlaget for skabelse og frelse, og at vi vil modstå den fristelse, der ligger i at forandre vort fokus fra dette vort livs fundament til alle de mange funktioner, vort liv og arbejde er fyldt af.

Det som var fra begyndelsen

Mit ønske er en Hær, der ikke bygger på fragmenterede dele, men er grundfæstet i sin historie og i al dens aktivitet og liv ånder historie. En Hær, der fastholder en stærk følelse af fortid, nutid og fremtid, som noget der hører sammen, noget, der ikke kan adskilles.

Vor historie – det der har været, skal ikke være noget leksikon, men en naturlig del, som vi bygger kreativt på, fordi vi kender den så godt, at det er en integreret del af os. På den måde bliver den ikke noget, der hæmmer os og blokerer for nytænkning, men noget der sætter os fri. En frihed der kommer fra et så grundigt kendskab, at det giver os rigeligt med bygningsmateriale for at grave nyt land og bygge nye huse til fremtiden. Denne kundskabens frihed hjælper os til at holde vor vision klar og at holde os fast ved vort fundament og ikke komme på vildveje eller afveje.

For at opnå denne frihed har vi behov for et grundigt kendskab til Bibelen, til verden omkring os i dag, verdenshistorien, vor nations historie, Frelsens Hærs historie, den kristne tros historie. Det kan forhindre os i at tro, at det er os, der har opfundet ’hjulet’. I stedet for kan vi erkende, at vi vender ’hjulet’ i en anden retning, eller skaber et nyt design af det, som allerede findes. Den kundskab må være en del af vor kollektive hukommelse, og må ikke blive begravet i et kollektivt hukommelsestab.

Bibelen er fyldt med udfordringer om at huske:

«Når jeres sønner i fremtiden spørger deres fædre: Hvad er det for en sten? skal I fortælle dem: Her gik Israel tørskoet over Jordan, fordi Herren jeres Gud udtørrede Jordan floden foran jer, indtil I var kommet over, ligesom Herrens jeres Gud fjorde med Sivhavet, som han udtørrede for os, indtil vi var kommet over. Det skete, for at alle jordens folk skal vide, at Herrens hånd er stærk, og for at de altid skal frygte Herren jeres Gud.»   Josva 4.21 – 24,

Her har vi den konkrete historiske forklaring, og så den bredere mere universelle. Vores kollektive erindring kan fungere på samme måde.

Vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Salme 78.4

Mit ønske er, at vort gudstjenesteliv må være dybt grundfæstet i historien, så vi gør brug af den rigdom som århundreders tilbedelse erfaring kan give os, for at tilfredsstille de behov for sand gudsdyrkelse, som er relevante for vor tid. Jeg kan se vort fællesskab være rodfæstet i historien og med det grundlag bygge bro til det moderne menneskes isolation. Jeg kan se teologiske tænkning, der er grundfæstet i det der har været, og som kan hjælpe os med at give svar på nutidens spørgsmål. Jeg kan se vort sociale arbejde blive inspireret af vor historie og finde relevante udtryksmåder for lignende tiltag i dag.

Det vi har hørt

På skolen, jeg nævnte, var det den traditionelle tavleundervisning, der havde været dominerende. Høresansen var væsentlig. Vi bygger også for en stor del på denne sans. Vi prædiker evangeliet, vi fortæller vor historie, vi fortæller om vore oplevelser. Alt dette skal vi blive dygtigere til, så det vi har på hjertet fænger hos andre mennesker, men der er en anden side af det med at høre.

Den japanske teolog Kosuko Koyama har sagt, at kristendommen ikke ønsker selv at lære, men lider af et lærestolskompleks. Taler til folk, men lytter ikke til dem. Det er en envejstrafik vi alle står i fare for at være kørt fast i, hvor end i tilværelsen vi er.

Vi har brug for at opøve os i at lytte, at høre og sammen med dette at udvikle evnen til at forestille sig den andens situation, eller forestille sig historien der bliver fortalt. Et uddannelsesforløb i denne evne vil gøre os mere immune for at blive manipulere, fordi vi lærer at høre både hvad der bliver sagt, og det der ikke bliver sagt eller det der bliver sagt mellem linjerne eller i tavsheden.

Når vi er ved det at høre, vil jeg nævne den stærke tradition vi i hæren har for at formidle igennem musik. Værdien af den arv kan ikke blive overvurderet. Den må være i fokus som et stærkt element i al vor læring og undervisning.

Det vi har set

Det væsentlige her er at være et øjenvidne, at se selv. Vi bliver bombarderet med mange indtryk igennem vore øjne, og vi kan let blive manipuleret. Jeg skal ikke glemme, da vi boede i Moskva under den økonomiske krise i 1998, hvor vi så tv-billeder på de internationale nyhedskanaler af køer af folk ved butikker. Vi kunne se med det samme at det var gamle billeder, fordi bygninger siden da var blevet renoveret eller revet ned. Både køerne af mennesker og bygninger hørte en anden tid til og afspejlede slet ikke den aktuelle situation.

Vi har behov for at lære at læse billeder, og lære at skelne, så vi opfanger det væsentlige. At få vore øjne åbnede betyder at forstå, at komme frem til indsigt, at se det usynlige i det synlige, at se lys i mørket. Troens øjne har behov for at blive opøvede i at se opover, udover, at have visioner.

Vi må lære at se mere end dagens realiteter, vi må lære at se mulighederne.

Det vi har set. Roden til dette ord er det samme som er brugt i teateret, hvor vi ser, indser, bliver opmærksomme på ting, begynder at reflektere, kommer frem til en forståelse. Vi ser ting i perspektiv og har muligheden for et bredere syn.

Vi må opøve os i at se, lægge mærke til hvad der sker omkring os, få tingene i perspektiv for at være i stand til at reflektere over dem.

Vore hænder rørte ved

Ordet betyder at berøre, tage fat på, række ud efter.

Jeg vender tilbage til Moskva, hvor jeg nogle gange tog ud til den togstation og park, hvor Frelsens Hærs suppebus var. Jeg havde været der nogle gange blot for at hilse på medarbejderne, men en dag blev jeg bedt om jeg ville hjælpe og servere suppe for de hjemløse. Der var ikke råd til at købe tallerkener, så folk kom med det de kunne finde, oftest overskårne colaflasker. Der var omkring 20 graders frost, og jeg måtte have bare hænder. Jeg kunne mærke den varme suppe på mine kolde hænder og fornemmede med hele mit væsen, hvilken ‘velsignelse’ en varm suppe var på en kold dag. Ved at ‘røre’ kom jeg helt tæt på og fik en helt anderledes oplevelse end de andre gange, jeg havde været der.

Som en veluddannet Frelsens Hær må vi finde anledningerne, hvor vi kommer tæt på og engagerer os med hele vort jeg. Da Jesus ønskede at vise disciplene opstandelsens virkelighed sagde han: Føl på mig, rør ved mig.

Vi må blive berørt af Gud, berørt af verden, berørt af mennesker og med det som grundlag selv turde at røre ved.

Hvordan opnår vi alt dette

Vi har brug for mange forskellige tilgange til at skabe mulighederne for at få vore sanser skærpede. Det sker gennem undervisning, gennem gudstjenesteliv og gennem tjeneste. Det er godt når vi forbedrer og videreudvikler alle vore tilbud, som er med til at skabe disse muligheder.

Resultatet af en veluddannet personlighed, af en veludviklet spiritualitet, veludviklede sanser og følelser er kreativitet og energi. Vi har brug for dette. Vi har brug for gode tænkere, der kan forstå og kommunikere vor lære og liv, vi har brug for kunstneriske udtryk i vort gudstjenesteliv, for musik, dans, drama og litteratur, for kreativitet indenfor den moderne teknologi, for nytænkning som grundlag for socialt arbejde og social aktion og for et sprog, der afspejler vore værdier, for eksempel er megen lovgivning præget af markedsorienteret sprog, dette smitter af hos os, og vi må prøve at lægge afstand til det sprog.

Vor historie viser os, at vi aldrig har været bange for den sekulære verden, men involveret os. Verden har brug for kreativiteten og energien, som kommer når vi udvikler hele vor person. Vi må engagere os. Det er ret markant, at vi ikke har salvationister, der er politikere, der er miljøaktivister, skuespillere, dansere, fodboldspillere, TV-værter osv. Vi har lærere, sundhedspersonale, bankfolk, handelsfolk, socialrådgivere osv. Alt dette er fint, men bredden i det vidnesbyrd Johannes taler om involverer også alt det andet.

Det er vigtigt, at vi har et sindets holdning, der søger oplysning hele livet igennem. Vores samfund bygger på, at vi har en sådan holdning. Vores kristne tro bygger på en sådan holdning, at vi søger oplysning i Bibelen, i stilhed ind for Gud, så Helligånden kan oplyse os. Levende kristendom bygger på, at nye aspekter og nyt lys kan lyse ind over vor tro og give os større indsigt.

Det er herligt at søge oplysning eller leve med oplysningens sindelag. Det er spændende, udfordrende, chokerende, overvældende og dybt tilfredsstillende. Sådan er det i hverdagslivet, når vi møder ting, der oplyser os og som lyser op for os. Det ville jeg ønske for enhver i vor Hær.

Kingo har skrevet dette vers i en af sine salmer:

• Giv os, o Gud, din Helligånd,
• hvorved vi ret kan prøve
• hver lærdom og med sund forstand
• os i det sande øve,
• og sky al ondskab, skam og skin,
• at ikke med et urent sind
• Guds Ånd vi skal bedrøve.

(DDS 337)

Konklusion

Hovedoverskriften for min vision for en veluddannet Frelsens Hær er en Hær præget af visdom. I Ordsprogenes bog 9.10 læser vi: At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed.

Det er visdomsord, som vi kan grunde over og arbejde ud fra!

(Featur Image: Brengle Institute Nairobi, Kenya – 2007.)