Ved Gudrun Lydholm
(Salvation Story, som der henvises til i nedenstående, er oversat til dansk med titlen “Fortælling om Frelse”)
Denne bedekrans er tænkt som et mærkbar og konkret støtte til bøn og meditation, en påmindelse om salvationistens grundlæggende tro. Samtidig med at man mærker perlens form koncentrerer man sin bøn omkring det perlen står for.
Den blå perle
Renhedens og hellighedens kilde – Gud Fader
”Værdig er du, vor Herre og Gud,
til at få pris og ære og magt;
for du har skabt alle ting,
af din vilje blev de til og blev skabt.” Johannes Åbenbaring 4.11
” En følelse af ærefryg i Guds nærvær er en vanlig religiøs erfaring. Vi rækker ud imod det som er forskelligt fra osselv, til fuldstændig renhed og godhed, ikke blot til en større kraft. Det vi oplever er Guds hellighed. Vor følelse af ærefrygt er ofte ledsaget af en erkendelse af skyld og uværdighed i det hellige, guddommelige nærvær.” Salvation Story s. 30
”Vi er kaldede til at genspejle Guds hellighed. Gud er hellig, frygtindgydende i sin majestæt og i sin karakters skønhed. Han er alt det sand kærlighed kunne ønske. Hans børn er kaldede til en beslægted hellighed, til at være indviede til tjeneste for den hellige Gud og til i karakter at være ham lig. ” Salvation Story s. 87 – 88
” Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!”
Salme51. 12 – 14
De fire meditations- og refleksionsperler
- Fuldkommen hellighed – lad ordene fra Johannes Åbenbaring 4.8 være genstand for eftertanke: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.
Åbenbar dig, Gud, for mig i din hellighed og storhed
2. Fuldkommen visdom – Lad i stilhed ordene fra Romerbrevet 11.33 slå rod i dit sind: ” O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver?”
Gud, lad mig vokse i visdom fra dig!
3. Fuldkommen magt – Mediter over ordenen fra Esajas 40. 25 – 26: ” »Med hvem vil I sammenligne mig,så vi skulle være lige?« siger den Hellige. Løft jeres øjne mod himlen, og se!Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste………..Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.”
Gud, vær du min styrke!
4. Fuldkommen kærlighed – Modtag ordene fra 1. Johannesbrev 4. 16 og Romerbrevet 5.8: ” Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham”..” men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.”
Tak, Gud, for din kærlighed til mig!
Den røde perle
Jesus Kristus, Guds evige søn, vor Frelser
”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer.” 1. Peter 1. 3. – 4
”Jesu lydighed, der udsprang af kærlighed, var det middel gennem hvilket Gud forsonede verden med sig selv. Vi er del af den verden. Frelse er i tro at træde ind i Jesu historie, så at vi knyttet til og forvandlet af hans død og opstandelse må få del i frugterne fra hans opofrelse. Fordi Jesus er vor frelser, er Jesu historie vor frelses historie.” Salvation Story s. 42
Må din nåde forvandle mig dag for dag, og dit frelsesunder forblive en virkelighed der aldrig blegner. Må mit liv genspejle dit nærvær og din opstandelseskraft!
De fire meditations- og refleksionsperler
- Anger – Bring indfor Gud alt som skaber en afstand mellem dig og ham, alt som behøver at blive tilgivet. Gå ind i hans nærvær med denne bøn: Vor Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig!
- Nåde – Tag imod ordene fra 2. Korinterbrev 12. 9 som om de var skrevet til dig:
Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.«
3.Tro – I tro læg hele dit liv og væren i Guds hånd – Han som var, som er og som vil komme. Vær stille indfor ham og lad troen på ham vokse i dit sind.
Kristus, kom vær med mig og gå med mig på mit livs vej, foran mig, ved siden af mig, bagved mig, så jeg i tro kan leve i din nåde og fred!
- Forvisning – Hvil i visheden om at du er dyrebar, elsket og anerkendt
.
Den gule perle
Helligånden, Herre og livgiver
” For den kristne er Helligånden både et nænsomt, fortrolig nærvær og et mysterie der overgår vor forstand. Helligånden bringer Gud nær til os og henleder vor opmærksomhed på Jesus.” Salvation Story s. 50
”Helligånden er altid samtidig. Den er Gud, der handler på vore vegne i dag, der giver os tillid til den kristne mission og som gør os i stand til med håb at se frem til den endelige opfyldelse af Guds løfter…….Helligånden, livgiveren, leder og sætter liv i vor opgave med at leve budskabet, fortælle budskabet og at hjælpe andre til at gøre det til deres eget.” Salvation Story s. 55
Send din Helligånd over mig og fyld mig med dens ild og kraft. Gør mit liv og tjeneste til et levende og troværdigt vidnesbyrd om dig.
De fire meditations- og refleksionsperler
- Guds omsorgsfulde udrustning – ” Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden!” Johannes 20. 21 – 22
Helligånd, kom og bliv hos mig!
- Den helliggørende Ånd i aktion – Brug ordene fra Romerbrevet 8.26 – 27 til reflektion og meditation: ” Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.”
Helligånd, hjælp mig at stole på dit værk!
3. En radikal livsændring – Overvej hvad ordene fra Galaterbrevet 5.25 betyder for dit liv: ” Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.”
Helligånd, kom til live i mig!
- Åndens frugt – ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” Galaterbrevet 5. 22 -23
Helligånd, må din frugt ses i mit liv. Herrre og livgiver udrust mig til din tjeneste!
Forbønnens perle – ’Others ’ – Verden
” For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johannes 3. 16
Medens du bringer andre frem for Gud i bøn, dem som står dig nær, dem du næsten ikke kender, dem som er lagt dig på sinde at bede for, så hold fast i visheden om, at Guds kærlighed omfatter alle.
Da William Booth blev bedt om at beskrive Salvationismen i et ord, var hans svar: Others! Andre!
Afslut denne bøns – og reflektionstid med at holde hele kransen i din hånd som et tegn på overgivelse til Gud, en hvilen i Ham som er, som ved og som har al magt. Brug al den tid, du føler behov for!
( Inspirationen til at lave en Salavationist bedekrans kommer fra biskop Martin Lönnebos ”Kristus bede krans”)